Det kan for mange være et stort chok og en følelsesmæssig rutsjetur at få en alvorlig diagnose som lungekræft. Diagnosen er ikke kun svær for dig, der bærer den, men ofte har den også stor følelsesmæssig betydning for dine nære relationer, der bekymrer sig om dig og jeres fælles fremtid.
Hos Patientforeningen Lungekræft og Kræftens Bekæmpelse kan du både som kræftramt og pårørende finde uddybende informationer om et bredt udsnit af emner, der relaterer sig til livet med en kræftdiagnose.

Vi har desuden samlet en række konkrete informationer til dig og dine pårørende her på siden, men opfordrer til, at I rækker ud til patientforeningerne, hvis I har behov for yderligere information og støtte.

Lungekræft og dig
Det er meget individuelt, hvordan man reagerer på en alvorlig kræftdiagnose. Nogle kan blive handlingslammede og isolere sig, andre kan have behov for at opsøge ny viden og forskning sammen med deres pårørende. Mennesker med kræft er lige så forskellige som mennesker uden kræft. Derfor findes der ikke én rigtig måde at håndtere diagnosen eller sygdommen på. Det er dog vigtigt, at du altid er opmærksom på dit psykiske velbefindende under og efter behandlingsforløbet. Del dine bekymringer og tanker med dine pårørende. Også dem, der gør ondt at sige højt.

Hos Kræftens Bekæmpelse kan du og dine pårørende få telefonisk rådgivning og komme i kontakt med andre med samme diagnose. Mange har også glæde af gruppeterapi. Patientforeningen Lungekræft afholder løbende netværksmøder, hvor du kan udveksle erfaringer med andre i samme situation og høre seneste nyt om behandlingen af lungekræft. Foreningen tilbyder også telefonisk rådgivning. Gennem din læge kan du desuden få tilskud til psykologbehandlinger, hvis behovet skulle opstå.

Arbejdslivet
For nogle er det vigtigt at fastholde kontakten til sin arbejdsplads trods diagnose og behandlingsforløb. Andre har brug for udelukkende at koncentrere sig om sygdommen og bliver sygemeldt. Overvej, hvad der vil være den bedste løsning for dig og inkluder eventuelt din læge, din arbejdsgiver og dine pårørende i overvejelserne.

Livsstil
Din livsstil kan have betydning for dit behandlingsforløb og tilværelsen efter. Det er blandt andet dit alkohol- og tobaksforbrug, dit aktivitetsniveau og din kost, der kan spille en rolle i forhold til, hvordan din behandling og tiden efter forløber. Det kan virke uoverskueligt at skulle omlægge sin livsstil oven i en lungekræftdiagnose, men forsøg at brugediagnosen som en måde at komme i gang på.

Rygning
Hvis du er ryger, anbefaler man, at du stopper, når du har fået en lungekræftdiagnose. Et rygestop kan blandt andet forbedre din livskvalitet under og efter behandlingen og mindske risikoen for tilbagefald. Du kan finde hjælp til at stoppe med at ryge flere steder. Din egen læge kan være et godt sted at starte, men du kan også få hjælp gennem Stoplinien, som er et gratis tilbud om rygestop i samarbejde med Sundhedsstyrelsen.

Kost
Det kan være en udfordring at få nok at spise, når man er alvorligt syg og kæmper med nedsat appetit. Men det er vigtigt, at du forsøger, fordi din krop mere end nogensinde har brug for næring, vitaminer og mineraler. Hvis du taber dig og kæmper med appetitløshed, er det en god ide at fokusere på mindre måltider med et højt indhold af proteiner og fedt. Du kan bede om at blive henvist til en diætist på dit hospital.

Alkohol
Du bør kun indtage alkohol i små mængder, når du har lungekræft. Visse behandlingstyper virker desuden dårligt sammen med alkohol, og du kan opleve en antabuslignende effekt. Derfor skal du huske at tale med din læge, før du indtager alkohol, når du er i behandling for lungekræft.

Motion
Det er sundt for både krop og sjæl at være fysisk aktiv. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at voksne bevæger sig 30 minutter om dagen. Det gælder også, når man har en kræftdiagnose. Motion gør din krop stærkere, og kan have en gavnlig effekt på dit humør, energiniveau og din søvn.

Selvfølgelig kan der være perioder, hvor både sygdommen og den behandling, du modtager, betyder, at du er begrænset i din fysiske udfoldelse. I de perioder er det vigtigt, du ikke bebrejder dig selv. I stedet kan du fokusere på det, du kan overskue. En kort gå- eller cykeltur, lidt blid yoga på stuegulvet eller en rundtur i haven. Alle former for bevægelse tæller.